Til forsiden

Præsentable kontorlokaler - fra ca. 250 - 1.000 m²


Kirke Værløsevej 14
3500 Værløse


Sagsnr. ME19662
Kontor 1.000 m²
Årlig leje 650.000 DKK
Årlig driftsudgift 139.000 DKK
Energimærkning D




I denne markante og præsentable ejendom er der mulighed for at leje flotte kontorarealer i stueplan. 1. salen og størstedelen af underetagen er udlejet.

Ejendommen har den bedst tænkelige og synlige beliggenhed mod Kirke Værløsevej, der dagligt passeres af mere en 15.000 køretøjer.

Ejendommens samlede areal er på 2.765 m² og er opdelt i flere lejemål af forskellig størrelse.

Hele stueplan er p.t. ledig og har adgang via et flot og spændende glasindgangsparti. Indgangspartiet er åbent til 1. sals højde og en bred spindeltrappe fører til anvendelig åben repos på 1. sal samt til det ledige areal i underetagen. Gulvet er belagt med smukke granitklinker. I indgangspartiet er p.t. indrettet et flot lyst kontor med glasvægge.

Fra indgangspartiet er der åben adgang til de øvrige kontorarealer i stueplan. Der er ligeledes etableret indgangsparti midt i ejendommen, hvor der er installeret elevator til 1. sal og underetagen. Det vil således være nemt at opdele stueplan i flere lejemål.

Stueplan er på i alt ca. 931 m² og kontorarealerne fremstår lyse og indbydende med flotte mahogniparketgulve og flere glasskillevægge. Spændende fleksibel indretning, der p.t. er en blanding af storrumskontorer, mindre kontorer/ mødelokaler, køkken i forbindelse med kantineområde samt pæn stor toiletkerne med bad.

Underetagen består af mødelokale, toiletkerne med 2 toiletter samt godt regulært arkiv / lager, hvortil der tillige er adgangsdør udefra.

De ledige arealer er velegnede til alle former for kontor / liberalt erhverv, kursusvirksomhed, showroom o.lign., der kan drage nytte af den synlige og centrale beliggenhed. En del af lokalerne vil tillige være anvendelige til lettere produktion el.lign.
Der er parkeringsareal omkring bygningen og parkeringspladserne er fordelt mellem de forskellige lejemål.

Fra ejendommen er der få min. kørsel til Hillerød-motorvejen og dermed det overordnede motorvejsnet samt få min. gang til S-tog, indkøbsmuligheder og bymidte.

De ledige arealer kan opdeles efter nærmere aftale.

Ring for nærmere præsentation.

  • Bus

    Vesterbo Vænge (Kirke Værløsevej)

    179 meter

  • Tog

    Høvelte st.

    8,88 km

  • S-tog

    Værløse st

    506 meter

  • Metro

    Nørrebro

    14,96 km

  • Motorvej

    16 - Hillerødmotorvejen

    2,68 km